Budgetskabelon i Excel: Sådan laver du et privatbudget i Excel (2024)

Excel-guide: Sådan bruger du en budgetskabelon i Excel til privatbudget

Mangler du overblik over din økonomi? Og er du træt af, at der gang på gang står minus på kontoen sidst på måneden, uden du har en anelse om, hvad du har brugt dine penge på?

I dette blogindlæg kigger vi nærmere på, hvordan du kan få styr på din økonomi én gang for alle med en budgetskabelon i Excel. Vi tager her udgangspunkt i dig som privatperson, og hvordan du kan få overblik over dine indtægter og udgifter.

Få økonomisk overblik med et privatbudget

Økonomi er ikke det sjoveste at bruge tid på – for nogle i hvert fald. Ikke desto mindre kommer du ikke uden om det, hvis du vil have styr på, hvad du bruger dine penge på. Bruger du for mange penge, er det især en god ide at få en fornemmelse af, hvor pengene strømmer hen. Det gør det langt nemmere for dig at skære ind til benetx de rigtige steder, således du får en økonomi i balance.

Vil du have styr på din økonomi, er det en fordel at lave et budgetskema i Excel. Her kan du nemlig få en samlet oversigt, samtidig med at du kan bruge budgetarket som én stor lommeregner, der regner det hele for dig.

Det fantastiske ved Excel er, at programmet har et stort udvalg af budgetskabeloner. Det er et gratis tilbud, der følger med, når du investerer i Office-pakken. Skal vi komme i gang med at få styr på, hvor mange penge du tjener og bruger? Følg med her, og få en guide til, hvordan du bruger en budget-template i Excel.

Hvordan laver man et budget i Excel?

Det er forholdsvis simpelt at lave et budget i Excel. Er du forholdsvis ny i Excel, kan det dog være en god idé at tage udgangspunkt i vores guide, hvor vi giver en masse gode råd til, hvordan du får skabt din personlige budgetskabelon i Excel.

Step 1: Find en passende skabelon til privatbudgettet

Du starter med at åbne Excel, hvor du bliver mødt af startsiden. Tryk nu på ”Ny”, der står i venstre side under ”Startside”. Du får nu et overblik over alle de gratis budgetskemaer og andre Excel-skabeloner, der er til rådighed.

Budgetskabelon i Excel: Sådan laver du et privatbudget i Excel (1)

Du skal nu finde den budgetskabelon i Excel, der passer bedst til dig. For at indsnævre udvalget til de mere relevante, kan du benytte søgefeltet, hvor du for eksempel skriver ”budget”.

Vær meget påpasselig med, at du vælger en, der kan benyttes af privatpersoner og ikke er særligt tiltænkt virksomheder. Der er nemlig en del forskel på budgetter for private og virksomheder.

Når du har fundet en budget-template, der passer til dig, klikker du på den, hvorefter du klikker på ”Opret”. Budgetarket bliver nu downloadet, og inden for få sekunder har du budgetskabelonen foran dig.

Budgetskabelon i Excel: Sådan laver du et privatbudget i Excel (2)

Step 2: Tilpas skabelonen til din privatøkonomi

Start med at danne dig et overblik over, hvad budgetskabelonen indeholder, inden du kaster dig ud i at indsætte en masse tal. Skabeloner er et rigtig godt udgangspunkt. Der kan dog være behov for, at du laver nogle tilpasninger. Det kan for eksempel være, at der er angivet udgifter, som du ikke har, eller der mangler nogle af dem, som du har.

Lav en liste over alle de indtægter og udgifter, du har, og hold det op mod de poster, der er angivet i din budget-template. Er der nogle, der skal laves om, kan du stille dig i den pågældende celle og slette den nuværende tekst og skrive en ny.

Budgetskabelon i Excel: Sådan laver du et privatbudget i Excel (3)

Tip: Vær meget påpasselig med at slette rækker, hvis budgettet er opstillet i flere kolonner. Det kan betyde, at du kommer til at slette noget, der ikke skulle slettes. Alternativt kan du klippe posterne i budgetarket, således de alle sammen er placeret på hver sin række og i den samme kolonne.

Det gør du ved at markere de celler, der skal flyttes. Højreklik på området, og klik på ”Klip”. Alternativt kan du benytte genvejskombinationen [Ctrl] + [x] (Windows) eller [Command] + [x] (Mac).

Budgetskabelon i Excel: Sådan laver du et privatbudget i Excel (4)

Når du har klippet cellerne, stiller du dig på den celle under de andre poster, hvor du ønsker at placere de andre poster. Du højreklikker på cellen og trykker på ”Indsæt udklippede celler”. Alternativt kan du benytte genvejskombinationen [Ctrl] + [v] (Windows) eller [Command] + [v] (Mac).

Budgetskabelon i Excel: Sådan laver du et privatbudget i Excel (5)

Denne metode sikrer dig, at du får alle formlerne med, således du fortsat kan bruge budgetskabelonen i Excel efter hensigten.

Step 3: Kig dine indtægter og udgifter efter i sømmene

Du skal nu til at indsætte tal i dit budget. Gør det mest overskueligt for dig selv ved at slette de tal, der allerede er indtastet i budgetskabelonen. Slet dog ikke de celler, hvor der er lavet formler; dem skal du beholde.

Budgetskabelon i Excel: Sådan laver du et privatbudget i Excel (6)

Nu skal du kigge din bankkonto igennem for at se dine indtægter og udgifter. Det er en fordel at kigge flere måneder tilbage – og gerne et helt år – da der er nogle regninger, der betales kvartalsmæssigt, halvårligt eller årligt.

Skriv nu de eksakte tal ind for, hvad du regner med at tjene per måned, og hvilke udgifter, du regner med at have hver måned. Det er en fordel at dele din indtægt op, hvis du får indtægter fra flere forskellige steder. Det kan for eksempel være, hvis du er på SU, men samtidig har et studiejob. Benyt da to poster til din indtægt for at få fuld indsigt i din økonomi.

Tip: Har du kvartalsmæssige, halvårlige eller årlige udgifter, er det en fordel at dele dem ud på månedsbasis, og at du samtidig benytter en budgetkonto, hvor du betaler til udgiften hver måned. På den måde slipper du for ubehagelige overraskelser, når regningen kommer, da du har betalt for regningen hver måned.

Har du for eksempel en forsikring, hvor du betaler 1.500 kr. pr. kvartal, kan du i cellen ved forsikringen skrive =1.500/3. Excel udregner nu for dig, at du skal betale 500 kr. om måneden. Sådan kan du også gøre med dine halvårlige og årlige udgifter. Her udskifter du bare 3 med 6 for halvårlige udgifter og 12 for årlige udgifter.

Budgetskabelon i Excel: Sådan laver du et privatbudget i Excel (7)

Step 4: Vær opmærksom på faste og variable udgifter

Uanset om du har kvartalsmæssige, halvårlige, årlige eller udelukkende månedlige udgifter, skal du være opmærksom på faste og variable udgifter. Der vil være nogle, der svinger i løbet af et år. Det kan for eksempel være vand og varme, der kan svinge hver måned.

Det er derfor en fordel at kigge dine udgifter efter i sømmene for at danne dig et overblik over, om der er en vis sammenhæng. Det kan for eksempel være, at du kan se, at der er en tendens til, at du betaler mere i varme om vinteren end om sommeren. Det skal du tage højde for i dit budget, og du skal derfor løbende tilpasse din budgetskabelon i Excel.

Derudover skal du huske på, at dine faste udgifter ikke nødvendigvis forbliver faste. Har du for eksempel et abonnement, kan der ske prisstigninger. Faste poster er derfor også værd at holde øje med, når du kigger din bankkonto igennem. Måske kan du se, at dit fitness-abonnement stiger med 2 % hvert år.

Det virker måske ikke af meget, men hvis du ikke har de rigtige tal angivet i din budget-template, kan der pludselig opstå huller, hvor pengene lige så stille siver ud, uden du ved, hvad de går til.

Brug din budgetskabelon – ellers er det spildt arbejde

Dette er nok det vigtigste tip i denne guide. Du skal bruge dit budgetark hver måned, ellers får du simpelthen ikke noget ud af det arbejde, du har lagt i at opbygge din personlige budgetskabelon i Excel.

Du skal derfor sørge for, at din budget-template er opdateret ved månedens start, således du har en fornemmelse af, hvad du skal bruge penge på i løbet af måneden. Det gør det også nemmere for dig at spare penge de rigtige steder.

Hvis du for eksempel ved, at du kun kan købe mad for 1.800 kr. i denne måned, kan du lettere holde øje med, hvad du egentlig bruger, således du holder dig inden for budgettet.

Når måneden er slu*t, skal du igen opdatere din budgetskabelon. Nu skal du kigge på, hvor mange penge du egentlig har brugt, og om dit budget er i balance. Det giver en fantastisk indsigt i, om pengene egentlig er gået til det, der var planlagt, eller om der er sket nogle udskejelser.

Er dine betalte regninger højere, end hvad du forventede, skal du kigge nærmere på, hvad det skyldes og evt. få rettet dit Excel-ark. Er der for eksempel tale om en reel prisstigning, skal du rette din budgetskabelon til, således der er sat nok penge af til næste måned. For at dit budget er i balance, kan det betyde, at du er nødt til at spare andre steder. Det kan for eksempel være på mad eller fornøjelser.

Er der tale om et særtilfælde, det kan for eksempel være et rykkergebyr, hvis du har glemt en regning, skal du ikke nødvendigvis rette dit budget til. Det er i disse tilfælde, hvor du ”låner” fra en opsparingskonto for at betale den ekstra del af regningen.

Viser det sig, at du har plus på kontoen, kan du spare dem op til noget andet. Det kan for eksempel være godt med en opsparingskonto med lidt penge på, som du netop kan bruge på uforudsete udgifter som førnævnte.

Er du klar til at give dig i kast med dit eget budgetskema i Excel?

Guiden her er et rigtig godt udgangspunkt, når du skal i gang med at lægge et gratis budgetskema i Excel. Har du brug for et ekstra skub til at komme i gang og mestre Excel?

Vi tilbyder Excel-kurser, hvor der er hold både for begyndere, øvede og eksperter. Der er derfor helt sikkert også et Excel-kursus, der passer perfekt til dig. Vi kan blandt andet hjælpe dig med at få styr på de mange smarte funktioner, der er i Excel, som du for eksempel kan bruge i dit budget.

  • Excel kurser hos jer eller hos os – kurserne afholdes med fysisk fremmøde.
  • Online kurser i Excel, Word og andre dele af Microsoft 365 – kurserne afholdes af en “levende” instruktør i real time, så du kan stille spørgsmål mv.
  • Excel E-learning – Kurserne kan tages, når det passer dig. Kurserne er lavet af vores egne instruktører og indeholder video lektioner med tilhørende øvelser. Har du spørgsmål undervejs, kan du altid ringe eller skrive til os.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her kan du få tips og tricks til, hvordan du kan bruge Excel og de andre programmer i Office-pakken.

Budgetskabelon i Excel: Sådan laver du et privatbudget i Excel (2024)
Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Foster Heidenreich CPA

Last Updated:

Views: 5680

Rating: 4.6 / 5 (76 voted)

Reviews: 91% of readers found this page helpful

Author information

Name: Foster Heidenreich CPA

Birthday: 1995-01-14

Address: 55021 Usha Garden, North Larisa, DE 19209

Phone: +6812240846623

Job: Corporate Healthcare Strategist

Hobby: Singing, Listening to music, Rafting, LARPing, Gardening, Quilting, Rappelling

Introduction: My name is Foster Heidenreich CPA, I am a delightful, quaint, glorious, quaint, faithful, enchanting, fine person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.